Her finder du en podcast episode om, hvad SEO er for en størrelse

SEO oversat til dansk

SEO oversat til dansk er en snak om, hvad SEO (Search Engine Optimization) går ud på i almindelige vendinger – i hvert fald når en ikke-SEO person som mig interviewer SEO-ekspert Henning Madsen.

Grunden til, at jeg har inviteret Henning i studiet for at tale SEO, er at vi mødtes til et foredrag, hvor jeg skulle tale om social selling og Henning om SEO. I den forbindelse var jeg en tand for kæk, da jeg nemlig proklamerede overfor deltagerne, at man skam ikke behøver at tænke i SEO, og bruge penge på SEO, så længe at man bare poster rigtig god content/indhold.

Imidlertid fik Henning ikke nogen chance for at svare igen på min kække påstand, da jeg var nødt til at køre umiddelbart efter sit indlæg, hvilket selvfølgelig ikke var helt fair overfor Henning 😉

Heldigvis tog Henning kontakt til mig efterfølgende med henblik på at få afklaret “misforståelsen”, og det resulterede faktisk i nærværende podcast 😊

I podcasten kommer vi blandt andet ind på:

  • Hvad er SEO egentlig for en størrelse?
  • Hvad er forskellen på søgeord og adwords?
  • Hvordan tænker man i søgeordsoptimering?
  • Hvad er linkbuilding?
  • Skal alle virksomheder bruge penge på SEO?
  • Skal jeg kun rette min SEO-indsats mod beslutningstagere?
  • Hvilke klassiske SEO-fejl findes der?
  • Hvad er “duplicate content”?
  • Hvad er en SEO-migreringsplan?
  • Hvad er autoritære links?
  • Hvad er relevante links?
  • Skal man ikke bare outsource sin SEO-indsats?

Du kan lytte til podcast episoden ved at klikke på play-knappen nedenfor.

De venligste hilsner

Leif Carlsen blog signatur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *